OPSKRIFT

De lækreste knækbrød

Du skal bruge

  • 4 dl havregryn
  • 3,5 dl. Kogende vand
  • Hældes i en skål og røres rundt. Det bliver lidt som havregrød, men skal ikke koges.
  • 3 dl. Rugmel
  • 2 dl. Solsikkekerner
  • 2 dl. Sesamfrø
  • 1 dl. Hørfrø
  • 2 tsk. salt

Sådan gør du

Blandes i en anden skål.
Du kan bruge andre kerner, end dem der er nævnt. Brug hvad du har.

Bland nu havregrøds massen og de tørre ingredienser med 3 dl. vand. Rør godt rundt. Det bliver til en lidt ”tung samlet klump”.

Fordel dejen i 3 lige store dele. Læg hver sin del på et stykke bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir ovenpå. Rul tyndt ud med en kagerulle. Tag det øverste stykke bagepapir væk. Skær ud i passende stykker med pizzaskærer eller en kniv.

Drys øverst med grov salt, krydderi, timian, andet, hvis du har lyst.

Bages ved 175 grader i ca. 45 min. De yderste bliver færdige først. Tag så disse af og bag videre. Måske løsn resten lidt fra bagepapiret, de inderste, så de får luft og bliver bagt, så de er super sprøde og lækre, ligesom de yderste.

 

God fornøjelse. Holder sig længe i en tæt beholder

Del dine tanker